Når du nu går og overvejer at sætte et hegn op i et skel mellem enten dig og din nabo, eller ud til en vej, så vær opmærksom på at du eventuelt skal følge Hegnsloven.

Hegnsloven skal følges. Følges hegnsloven ikke kan man få bøder. Se info. om hegnsloven på vores sidye.

Som grundejer er man normalt forpligtet til at deltage såvel økonomisk som med det praktiske når der skal rejses et fælleshegn. Et sådanne hegn må som regel ikke være højere end 180 cm og aldrig over 200 cm uden at begge grundejere er enige herom.

Nedenfor har vi frit oversat hegnsloven og fremhævet de områder som vi ved du som potentiel hegnskøber eller opsætter ønsker information om.

Hegnsloven gælder for.:

  • Fælleshegn, og Egen hegn, men ikke for Indre hegn.
  • Fælleshegn, står i skellet mellem dig og din nabo. Det er kutyme at hegnet ikke overstiger 1,80 meter.
  • Egen hegn, står langs skellet i en afstand af indtil 1,75 meter. Højden på dette hegn må umiddelbart hæves med det samme antal cm som du har flyttet hegnet ind på din grund.
  • Indre hegn, følger enten ikke skellinien, eller står mere end 1,75 meter fra skellet (Hegnsloven gælder ikke for indre hegn)
Hegnsloven håndhæves af Hegnssynet og består som oftest af 3 af kommunen valgte folk.

Hegnssynet.
Kan dig og din nabo ikke blive enig om opførelsen af et hegn, det være dets udseende, højde, skellinien eller prisen, må man ikke gå i gang med at sættet fælleshegnet op.

Man skal i sådanne tilfælde skriftligt kontakte det lokale Hegnssyn som er tilknyttet ens kommune.

I ens brev skal man oplyse om
  • Hvem
  • Hvad
  • .. og hvorfor man klager.
Du kan hente en formular ved at trykke hér

Et hegnssyn koster ca. 1.125,00 kr. og betales af den "tabende" part i sagen.

Man kan i særlige tilfælde få økonomisk hjælp til en hegnssynsforretningen ved at søge ved det lokale statsamt.

Er man ikke tilfreds med den afgørelse som Hegnssynet træffer, kan man anke til Landvæsenskommissionen.

Vær opmærksom på at anken skal være formanden for Landvæsenskommissionen i hænde senest 4 uger efter Hegnssynets afgørelse. Og du kan kun anke sager der ikke drejer sig om vedligeholdelsen.

Opførelse af nyt træhegn.
Man er som grundejer (nabo), forpligtiget til at betale halvdelen af udgifterne samt deltage i arbejdet i forbindelse med der opsætning af et fælleshegn, medmindre at.:
  • Hegnets opsætning udelukkende tjener den ene nabo.
  • Vandløb eller andet klart adskiller de to grunde, hvorfor et fysisk hegn må anses for overflødigt.
Udgifterne behøves dog ikke at blive fordelt 50/50 såfremt Hegnssynet bedømmer at opførelsen tjener den ene ejer mere end den anden. I sådanne tilfælde vil udgiften blive fordelt procentmæssigt i forhold til arbejdet betydning samt naboernes interesse i hegnets opførelse.

Det er en sag mellem dig og din nabo, hvilket hegn I ønsker at opsætte. Dog kan der være regler og vedtægter i grundejerforeningen som man skal overholde, uanset hvor enige din nabo og dig er om hegnets udseende. Det kan eksempelvis dreje sig om hegnets senere farve. Kontakt derfor altid den lokal formand for grundejerforeningen.

Fælleshegn bør altid være min. 1,80 og max. 2,00 meter, medmindre andet i omgivelserne taler for det.

Ændringer af eksisterende hegn.
Skulle du ønske at sætte et nyt fælleshegn op, hvor der hidtil har stået et måske gammelt og faldefærdigt hegn, og kan du ikke blive enig med din nabo, indkaldes Hegnssynet for at træffe en afgørelse.

Afgørelsen træffes under hensynstagen til bla. det nuværende hegns beskaffenhed, omgivelserne, beskyttelsen af den enkeltes fredskrænkelse osv.

Igen bestemmer Hegnssynet suverænt om hvorvidt et nyt hegn må opsættes og i givet kald hvorledes udgifterne skal fordeles.

Som udgangspunkt er det den nabo der ønsker at ændre eller nyanskaffe fælleshegnet der skal afholde alle udgifterne.

Dog gælder følgende 2 undtagelser
  • Har ændringen fordel for begge parter kan naboen blive forpligtet til at betale indtil halvdelen af udgifterne.
  • Bruger du eller din nabo sin grund til særlige ting som kan virke forstyrrende eller skæmmende, kan denne part blive pålagt at betale hele udgiften eller dele deraf, for at få et mere hensigtsmæssigt hegn for den anden part.
Vedligeholdelsen.
Udgiften til eller arbejdet med et fælleshegns vedligeholdelse skal deles lige mellem naboerne, dog med samme undtagelser som nævnt under "opsættelse af nyt træhegn", og med tilføjelsen af at hvis Hegnssynet godkender et specielt dyrt hegn fordeles udgiften efter gavn.

Ønsker man det, kan Hegnssynet ved en evt. hegnsforretning, tillige tildele hver enkelt nabo et specielt hegnsstykke på begge side som de skal holde.

Ved fælleshegn ( træhegn) som kræver træbeskyttelse, er det ens pligt at give ens side af hegnet den fornødne træbeskyttelse for at opretholde et pænt hegn. Gives beskyttelsen kun på den ene side, starter forrådnelses processen på den anden side og hegnet mister sin holdbarhed.

Har 2 naboer indbyrdes truffet aftale om at den ene vedligeholder hegnet x-antal år mod at den anden tager andre x-antal år, har man ret til at færdes på naboens grund, og kan ikke gøres erstatningsansvarlig for evt. derved forvoldte skader mod eks træer og lign i én meters afstand fra hegnets midte, som følge af vedligeholdelsesarbejdet.

Skellet.
Er du uenig med din nabo om hvor skellet er mellem jeres grunde, kan I bede en landinspektør om at fortage en skelforretning, dvs. professionelt opmåle hvor skellet går jvf. matrikelopgørelsen.

Brug kun en landinspektør i absolut vigtig sager, da han oftest koster mange penge at få ud.

Har du efter at have læst denne side sidder med nogle konkrete spørgsmål som du føler du at du mangler svar på, så kan du enten kontakte Danmarks Familieadvokat, eller du kan spørge os ved at sende en os en mail, og vi skal forsøge at besvare dit spørgsmål hurtigst muligt.

Alcatraz Hegn gør opmærksom på at vi ikke kan holdes juridisk til ansvar for ovenstående frit oversatte fortolkning af Hegnsloven. Det er til enhver tid Hegnsloven og de lokale servitutter der er gældende.